mindful living

mindful living

Mindful living

Her kan du se indlæg om forskellige aspekter inden for Mindful Living.
Du er meget velkommen til at stille spørgsmål, diskutere og kommentere - og naturligvis også at komme med nye indlæg, som du ønsker at diskutere.

Meditation og meditationsformer

Mindful livingPosted by Susanne Bækholm Tue, October 20, 2015 13:37:01
Er de forskellige former for meditation ikke stort set identiske mht. udførelse og effekt?

Mindfulness meditation er relativt nyt i Vesten og bliver ofte fejlagtigt sidestillet med andre former for meditation, som vi har kendt i mange år.

Stort set alle former for meditation er både gode og velgørende, men der er væsentlige forskelle - både på udførelsen og på effekten. Jeg har selv mediteret næsten dagligt i over fyrre år og har prøvet de fleste meditationsformer: Transcendental Meditation på baggrund af et personligt tildelt mantra, forskellige guidede mentale rejser og andre former for meditation, hvor målet er at tømme sindet helt og vende fokus indad.

Transcendental meditation gav mig et behageligt hvil to gange om dagen, hvorefter jeg kunne fortsætte mit arbejde med fornyet energi. De mere yogaprægede meditationsformer gav mig ro i sindet. Tempoet blev skruet ned, og jeg kunne i højere grad hvile i mig selv.

Da jeg lærte Mindfulness meditation at kende og blev fortrolig med den, blev jeg klar over, at det var den rigtige meditationsform for mig. Mindfulness meditation bygger på bevidst nærvær og fuld opmærksomhed på NU og HER. Den gør det muligt at bruge meditationsteknikken overalt og hele dagen igennem - uanset situation og andre gøremål.

Det er uden sammenligning den form for meditation, der har givet mig den største personlige / mentale udvikling.





Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.