mindful living

mindful living

Mindful living

Her kan du se indlæg om forskellige aspekter inden for Mindful Living.
Du er meget velkommen til at stille spørgsmål, diskutere og kommentere - og naturligvis også at komme med nye indlæg, som du ønsker at diskutere.

De syv grundværdier

Mindful livingPosted by Susanne Bækholm Sun, March 08, 2015 13:10:30

Ikke-stræben: Er der noget galt med at sætte sig et mål og stræbe efter at nå det?

Næsten alt hvad vi foretager os, gør vi med et eller andet formål og for at opnå noget bestemt. At sætte sig et mål og stræbe efter det opfattes da også sædvanligvis som noget positivt.

Det er fint at vide, hvor man gerne vil hen, og hvad man gerne vil. Men når man har fundet ud af, hvad vej man vil, skal man slippe målet af syne og i stedet koncentrere sig om det sted, hvor man er lige nu. Hvert eneste skridt på vejen skal opleves og leves fuldt ud. Man kan ikke springe nogle skridt over. Så bliver der huller i fundamentet.

Man må acceptere, at tingene tager tid og skal have mulighed for at udvikle sig i det helt rigtige tempo.

Mindfulness drejer sig om at være opmærksom på, hvad der sker lige nu i den situation, man netop befinder sig i. Det er der, livet leves.

Det er også vigtigt, at man tager den holdning med sig, når man mediterer. Sidder man i meditationen og har fokus på, hvad man vil opnå via sin meditation, går man glip af det, der er det vigtige og centrale ved meditationen, nemlig igen og igen at trække de vandrende tanker og opmærksomheden tilbage til meditationsobjekt og situation - lige HER og lige NU. smiley

http://instagram.com/p/vqLbVIJlDu/