mindful living

mindful living

Mindful living

Her kan du se indlæg om forskellige aspekter inden for Mindful Living.
Du er meget velkommen til at stille spørgsmål, diskutere og kommentere - og naturligvis også at komme med nye indlæg, som du ønsker at diskutere.

De syv grundværdier

Mindful livingPosted by Susanne Bækholm Wed, March 04, 2015 09:35:01

Ikke-bedømmelse: Hvorfor er det vigtigt, at vi ikke hele tiden dømmer og vurderer?

Det er svært for os at lade være med at bedømme og vurdere. Hver gang vi møder et nyt menneske eller en ny situation, forsøger vi at sammenligne det med nogen eller noget, vi allerede kender. Verden virker mere overskuelig, når vi kan rubricere og systematisere alt og putte tingene i "de rigtige kasser".

Man kan sige, at vi typisk har tre muligheder, når vi grovsorterer: Noget vi synes godt om og forholder os positivt til, noget vi ikke bryder os om og forkaster, og noget vi forholder os neutralt til.

Det er selvfølgelig nødvendigt i mange af livets situationer at kunne tage stilling, men vi bruger også denne grove sortering, når det ikke giver mening - og ikke gør nogen konkret forskel i den pågældende situation. Konsekvensen er, at vi ikke oplever tingene / situationen / mennesket fuldt ud. Når først vi har sat en mærkat (god, dårlig, neutral) på situationen, stopper vores oplevelse, for nu ved vi jo godt, hvad vi synes.

Tendensen til at dømme og vurdere rammer også hyppigt ens selvopfattelse. Har vi først sat en mærkat på os selv, f.eks. "nej, jeg kan ikke finde ud af matematik", eller "jeg er en klovn til at spille fodbold", ja, så er det nærmest umuligt nogensinde at komme videre på de områder. Den forforståelse, vi har, forhindrer os i at få ændret på situationen.

De bedømmelser, vi skal forsøge at slippe af med, er alle dem, der ikke bidrager konstruktivt til hverken eget eller andres liv. Det gælder om at blive opmærksom på, hvornår vi bare dømmer / bedømmer, uden det giver mening. Vi skal i stedet for forsøge at skelne mellem tingene, vi oplever, uden at dømme, således det bliver en ikke-diskriminerende / ikke-rubricerende bedømmelse, åben og ærlig oplevelse. smiley


http://instagram.com/p/yphPemJlL_/