mindful living

mindful living

Mindful living

Her kan du se indlæg om forskellige aspekter inden for Mindful Living.
Du er meget velkommen til at stille spørgsmål, diskutere og kommentere - og naturligvis også at komme med nye indlæg, som du ønsker at diskutere.

De syv grundværdier

Mindful livingPosted by Susanne Bækholm Fri, March 13, 2015 22:15:07

Giv slip / Letting go: Skal man bare give op, når man støder på problemer?

I det syvende og sidste grundprincip drejer det sig om at kunne give slip på de mentale lænker, dvs. selvopfattelse, tanker og problemer, der fylder i bevidstheden, og på de helt konkrete ting, man føler sig bundet af, og som begrænser en.

Livet opfattes ofte stressende og uoverskueligt. Vi mener, at vi er nødt til at holde styr på det hele, og klynger os til det kendte, samtidig med at der hele tiden kommer nye indtryk, nye oplevelser og nye problemer, vi skal forholde os til.

Igen må man skelne mellem fortid, nutid og fremtid. Alt det, der hører fortiden til, er overstået. Man kan ikke ændre på det. Alt det, der hører fremtiden til, er her ikke endnu - og måske bliver det aldrig virkeligt. Så når bevidstheden er fyldt med ekstrem tankemylder, må man sortere i det. Kun det, der helt konkret er her lige nu, er relevant at forholde sig til.

Men det kan måske alligevel være for meget. Så må man stille sig selv spørgsmålet: Kan jeg gøre noget ved det? Er svaret JA, må man gøre det, men er svaret NEJ, må man erkende det og give slip.

Det giver ingen mening at lade sindet belaste af ting, man ikke har og ikke kan få nogen indflydelse på.

"Giving up doesn't always mean you are weak. Sometimes it means that you are strong enough to let go" (Unknown) smiley